Reerslev Skytteforening har deltaget i Skole DM i skydning for 5. klasser
i samarbejde med Fritidsklubben.
Det er gået over al forventning. For første gang siden starten
på samarbejdet i 1995, lykkedes det at få tre hold med til
Landsdelsstævnet. Der var 160 deltagende hold og tyve hold gik videre.
Reerslevs førstehold bestående af Noah Petersen, Jonatan
Hyldahn, Caisa Lemmé og Sofie Larsen klarede en flot 5. plads i
indledende runde.
Reerslevs andethold bestående af Sascha Carlsson, Lucas Ambelas,
Victor Strawbridge og Mikkel Kjær Andersen blev nr. 20 i indledende
runde og klarede således lige at komme med.
Reerslevs trediehold bestående af Viktorie Madsen, Mikkel Jønsson,
Noah Petersen og Jonatan Hyldahn blev nr. 14. Den opmærksomme læser
undrer sig måske over, at der er to gengangere på hold 3.
Det skyldes, at det er tilladt at fylde op, hvis der ikke er nok til et
helt hold. Her findes også grunden til at tredieholdet klarede sig
bedre end andetholdet.
Stort tillykke til alle 10 elever fra 5. klasse, der deltog.
Så oprandt dagen for Landsdelsturneringen endelig. Lørdag
morgen mødtes vi på Parkeringspladsen ved skolen. Med pakkede
våben drog vi af sted til Fløng Hedehusenes skydeanlæg
under Fløng Skole. Reerslev skoles hold 2 startede skydningen kl.
9:00. De scorede tilsammen 712 points af 800 mulige. Det rakte til en
19 plads ud af 20 deltagende hold. Godt Gået!
Reerslevs hold 2 fortsatte kl. 9:35. De opnåede 722 points, som
rakte til en samlet 17.plads. Også godt gået!
Reerslevs førstehold skulle i ilden kl. 10:10. De scorede 742 points.
Det blev til en 9. plads. Fremragende!
Bedste Reerslevskytte med 191 points af 200 mulige blev Jonatan Hyldahn. Det rakte til en individuel 7. plads af 80 deltagende. Stort tillykke!
Førstepladsen i mellemrunden gik på 756 points. Anden og
trediepladsen gik på 751 points. Vi manglede kun sølle 14
points for at gå videre.
Den individuelle førsteplads gik på 193 points. Jonatan manglede
således kun 2 points for at måle sig med de bedste.
Turneringen var præget af meget nervøse deltagere. Alle hold skød lavere pointtal end i kvalifikationen. Det bedste hold skød 14 points mindre end til kvalifikationen.
Da kun de tre bedste hold gik videre i turneringen, blev det ikke til en tur til Landsmesterskabet i Vingsted.
Tak til alle medvirkende for en god oplevelse, der tåler gentagelse.