Reerslev Skytteforening fugleskydning 2022

Lørdag den 25-6-2022 på Skydebane Vests pistolbane.

Traditionen tro indbød Reerslev Skytteforening til fugleskydning lørdag den 25-6-2022 på Skydebane Vests pistolbane. Grundet Corona var det den første fugleskydning i 3 år. I alt mødte ca. 50 personer, hvoraf de fleste deltog i skydningen.
Det blev til en rigtig hyggelig dag, vejret var med os hele dagen. Fuglen blev pillet ned stykke for stykke og måtte til sidst kapitulere for overmagten. Tiden løb dog hurtigt i det gode selskab, det blev derfor nødvendigt, at udvælge fugle- og Skyttekonge ved lodtrækning.
I år benyttede vi for første gang en mere moderne riffel, nemlig vores anschütz 1903, den burde være bedre og mere præcis, men lige meget hjalp det trods skytternes gode evner. Så ja, det er ikke så nemt, det kræver fuld opmærksomhed af skytten, nøjagtigt som var det en træningsaften eller divisionsskydning. 848 skud blev det til.
Fuglen vi skyder på er lavet af træ, modellen er meget gammel, så gammel, at den egentlig er konstrueret til gammeldags sigtemidler, (korn og kærv) så det er lidt af en udfordring med moderne rifler. Vi tænker derfor, at bryde med traditionen og lave en konstruktionsændring af fuglen, så den passer til moderne sigter/rifler. Den håber vi, at kunne præsentere til næste års fugleskydning. Traditioner er meget vigtige indenfor netop fugleskydning, men nu hvor vi har fået nye geværer, så går det nok med lidt teknisk udvikling af fuglen.
Til sidst vil jeg takke alle deltagere for med godt humør at deltage i Fugleskydningen. Ligeledes tak til alle hjælpere, uden dem ingen fugleskydning, tak til køkkenpersonalet for den gode forplejning af både tørt og vådt. Og tak for den ekstra hjælp vi fik af gæsterne, til bl.a salg af lodder.

Henrik
formand
Reerslev Skytteforening

Skyttekonge Peter Petersen

FUglekonge 2022

Stemningsbilleder fra Fugleskydningen 

Fugleskydning
Madsalg

Skyttekongen har udtrukket Fuglekongen Marie Koxlien