Nye skytter

Ønsker du at melde dig ind i foreningen eller blot prøve at skyde, kan du blot møde op til træning.
Husk at medbringe billede-ID, kontanter, da det ikke er muligt at betale med kreditkort. Det er også muligt at betale med mobilepay (nr. 68023).


Regler på banen:

– Vær stille og hold ro på banen så skytterne kan koncentrere sig. Hyggesnak kan foregår alle andre steder end på skydebanen.

– Følg til enhver tid banevagtens befaling.

– Når der kaldes “Markering” aflades våbnet, og lægges med bolt/bundstykke åbent, og sikkerhedspløk indsættes. Våbnet må ikke berøres under markering af skiverne. (Dette foregår kun på udendørsbanen 25m på Skydebane Vest.)

– Før du som ny skytte får lov til at skyde med grov-pistol, skal du bevise at du kan ramme med cal.22. Årsagen til dette er, at hvis man ikke rammer skiven kan bagvæggen, loftet eller andet, der ikke er beregnet til at blive skudt på blive ødelagt. Skytten skal bestå en lille prøve, som godkendes af banevagten. 50 skud med kal.22 skal alle sidde inden for ringene på skiven. Dette skal gennemføres 3 gange. skyder man for lavt eller højt med grov, så må man atter øve sig på kaliber 22. Dette gælder alle.

– Indtagning af alkohol er forbudt før skydning. Alkohol og våbenhåndtering er en meget dårlig kombination.

Sikkerhedsgodkendelse af skytten.

Sikkerheden i de danske skytteforeninger er blevet skærpet i 2018. Dette betyder at indmeldte skytter, som ikke har eget våben, skal have en SKV-6 godkendelse, for at benytte klubbens våben. En SKV-6 godkendelse betyder, at man er blevet kontrolleret og godkendt af myndighederne/politiet.

Du kan læse mere om dette på www.dgi.dk Klik her